AnnonceLuk annonce




Droner over Årby

14-10-2020

Droner med termiske kameraer skal finde utætheder i fjernvarmerør. Arkivfoto: Kalundborg Forsyning.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

I løbet af de næste 14 dage flyver Kalundborg Forsyning med en drone henover Årby for at finde utætheder i fjernvarmenettet.

Droneflyvningen er en test-flyvning, som skal hjælpe Kalundborg Forsyning med at blive bedre til at finde utætheder i fjernvarmenettet.

Dronen flyver i 120 meters højde med et termisk kamera, som kan registrere varmeforskelle i fjernvarmesystemet. Der vil blive fløjet med dronen om natten i mellem kl. 23 og kl. 06 og kun i roligt vejr. Derfor kan forsyningen ikke med nøjagtighed sige, hvornår dronen sendes i luften.

Det er BL Termografi, der udfører flyvningen, og de har de nødvendige tilladelser til at flyve i området. Det er i øvrigt samme firma, som foretog droneflyvningerne i de foregående år.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0