AnnonceLuk annonce




Brødre vil være verdens bedste

01-11-2016

Mikkel og Victor sammen med mor, Stina Thorn Møllmann. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

De to Kalundborgbrødre Mikkel og Victor har store ambitioner med deres BMX sport, drømmen er at blive blandt verdens bedste, og de er godt på vej.

Når de sidder i sofaen med hver deres ipad ligner de to helt almindelige brødre, Mikkel er syv år, Victor er 9, men det er sjældent at der er tid til bare at sidde og dovne i sofaen, Mikkel og Victor Møllmann træner nemlig hele seks gange om ugen på deres BMX cykler, og det foregår som regel i Roskilde.

”Vi har gjort det i mange år, det kræver en masse planlægning, men efterhånden bliver det en vane”, fortæller Stina Thorn Møllmann, som er både mor, chaufør og planlægger for drengene.

Mikkel og Victor Møllmann har store drømme og ambitioner med deres BMX sport, målet er at blive blandt verdens bedste og den drøm er faktisk ikke så langt væk, i 2015 vandt de begge det nordiske mesterskab og til EM i år nåede Mikkel til semifinalen og Victor til kvartfinalen.

Alene i år har brødrene kørt 11 danske løb samt 15 udenlandske i bl.a. Tyskland, Belgien, Holland og Italien.

På deres værelser er der så mange store pokaler, som vidner om en lang række af sejre, at der dårligt er plads til ret meget andet

Engelsk team med spansk træner

Begge brødre kører for det engelske GHP Factory team, som har syv kørere i Danmark, heraf altså de to Kalundborg brødre, som bl.a. trænes af en spansk BMX træner, som flere gange har været i landet for at give gode råd, og hver anden måned vil han gerne se Mikkel og Victor i Spanien for at følge deres udvikling.

Det er på ingen måde ufarligt at køre på BMX cykel, men trods diverse skader og hjernerystelser, elsker drengene denne sport mere end noget andet. Victor brækkede bl.a. håndleddet i et voldsomt styrt i foråret, men er efterhånden stærkt tilbage i superform igen.

Må droppe fødselsdage og skolearrangementer

Når man vil være med på toppen og træne op til seks dage om ugen, samt køre løb både herhjemme og i udlandet, så må der gives afkald på andre ting, det går bl.a. ud over fødselsdage og skolearrangementer.

”Så længe de gerne vil, og det er det de ønsker, så bruger jeg tiden på det, vi kommer heller ikke på 14 dages ferie til Tyrkiet, modsat så har de mange løb givet dem venner i hele verden”, fortæller Stina Thorn Møllmann, mens bilen pakkes til endnu en træningsdag i Roskilde.

Mikkel og Victor Møllmann går i henholdsvis 1. og 3. klasse på Kalundborg Friskole, og her er der stor opbakning til drengenes sport.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0