AnnonceLuk annonce




Drive-in Lucia

15-12-2020

Video: Børnehuset Troldebo

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

I Børnehuset Troldebo i Jerslev gik børnene mandag Sankta Lucia udenfor alt imens forældrene holdt parkeret i biler langs vejen for at se det fine optog.

Mandag afholdte man en lidt anderledes Sankta Lucia i Jerslev, da Børnehuset Troldebo, som følge af COVID-19 restriktionerne, afholdt drive-in Luciaoptog. Forældrene var inviteret til at parkere langs vejen, hvor børnene stolt gik forbi.

”Vi gjorde os mange overvejelser omkring, at vi ikke skulle bryde forsamlingsforbuddet, og til at begynde med snakkede vi om, at vi kunne afholde det på parkeringspladsen, hvor forældrene så kunne stå. Men de ville stadig stå samlet, og det duer jo ikke. Så kom en af medarbejderne med den idé, at vi kunne lave drive-in Lucia optog. Det havde hun hørt om, at nogle havde gjort i Sorø, og det var jo en super god idé, så det gjorde vi,” fortæller pædagogisk teamleder i Børnehuset Troldebo, Mie Nielsen, og fortsætter: ”Det var med kort varsel, men det er fantastisk så mange forældre, der bakkede op om arrangementet, det er vi virkelig glade for. Forældresamarbejdet betyder meget for mig, og corona har virkelig påvirket på jobbet, da man ikke har den samme kontakt lige nu grundet restriktionerne, så det var skønt lige at se dem om end på afstand.”


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0