AnnonceLuk annonce




Driften af pantstationer er ikke rentabel

19-12-2016

Pantstationen på Østre Havnevej for lov at blive. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Det seneste år har Dansk Retursystem testet pantstationer som supplement til flaskeautomaterne. På pantstationerne har forbrugerne haft mulighed for at aflevere deres tomme flasker og dåser i en særlig pantsæk, men finansieringen og driften er desværre ikke rentabel.

Kalundborg var en af de 12 byer i Danmark, der blev udvalgt til at teste et supplement til flaskeautomaterne. Forbrugerne fik mulighed for at aflevere deres tomme flasker og dåser på særlige pantstationer, som Dansk Retursystem, fik bygget.

Forbrugerne har taget god imod konceptet, men konceptet er ikke desværre ikke rentabel. Pantstationen på Østre Havnevej 23 i Kalundborg bliver, men konceptet udvides ikke yderligere, oplyser Dansk Retursystem.

Mange forbrugere i Kalundborg og omegn har ændret deres vaner og kører nu til pantstationen, når de har fyldt deres pantsæk med tomme emballager – i stedet for at aflevere flasker og dåser i flaskeautomaterne. Hver pantstation har i gennemsnit modtaget 2,5 mio. tomme emballager på et år.

”Vi kan se, at forbrugerne i de områder, hvor pantstationerne ligger, er glade for løsningen. Faktisk siger 97 % af dem, der har prøvet at aflevere pant på pantstationen, at de er tilfredse eller meget tilfredse”,siger Lars Krejberg Petersen, der er adm. direktør i Dansk Retursystem.

Selv om testen på sin vis afstedkommer flotte resultater, så er beslutningen at bibeholde de nuværende pantstationer – men ikke udvide konceptet yderligere.

Finansieringen og driften er desværre ikke rentabel, og vi har derfor besluttet, at vi ikke udvider konceptet yderligere. Det skyldes blandt andet, at den indsamlede volumen pr. pantstation er for lille. Forbrugerne hælder fortsat til at benytte det store netværk af flaskeautomater, som detailhandlen tilbyder, og det er også helt i orden. Det vigtigste er, at de tomme emballager bliver afleveret, så de kan blive genanvendt til nye drikke- og fødevareemballager”, siger Lars Krejberg Petersen.

Dansk Retursystem fortsætter med at drive pantstationen i Kalundborg og de 11 øvrige pantstationer, ligesom miljøvirksomheden fortsat har ansvaret for at indsamle danskernes tomme dåser og flasker og sørger for, at de genanvendes og laves til nye emballager. I 2015 blev der afleveret 1,1 mia. tomme flasker og dåser i Danmark.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0