AnnonceLuk annonce




Dreng løb efter hjælp da det brændte på Møllebakken

13-08-2020

Af Jens Nielsen

En dreng opdagede en brand på Møllebakken i Kalundborg og løb efter hjælp i Kordilgade. Brandvæsenet fik hurtigt bugt med branden.

En frisk dreng i 10-års alderen opdagede at de brændte i noget bevoksning på en af skrænterne på Møllebakken torsdag eftermiddag.

Drengen løb den lange vej fra Møllebakken, ned af de mange trapper til Kordilgade og ind i Sportsmaster, hvor han fortalte en voksen, at det brændte.

Herefter blev der slået alarm til brandvæsenet som hurtigt var fremme og fik slukket ilden.

Naturen er knastør lige nu, og der skal ingen ting til før der går ild, på Møllebakken er det måske et cigaretskod som er blevet smidt, der har startet branden.

Heldigvis var det areal der brændte ikke så stort, men brandvæsenet opfordrer til forsigtighed, hvis man skal grille, tænde bål, bruge ukrudtsbrænderen, bruge naturen til aktiviteter eller lignende. Og husk nu at tage cigaretskoddene med hjem – ikke kaste dem i vejgrøften, på det tørre græs eller andre steder.

Læs mere på www.brandfare.dk 



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0