AnnonceLuk annonce




Drama på villavejen

28-09-2020

Af Jens Nielsen

Lørdag nat påkørte en spiritusbilist flere parkerede biler i et villakvarter. Bilerne er formentligt totalskadet efter sammenstødet.

Tidligere på dagen kunne TV-Kalundborg fortælle om en spritbilist, som havde påkørt flere biler på en villavej lørdag nat.

Vi er nu fået tilsendt en række billeder fra uheldsstedet, som tydeligt viser, at der ikke bare er tale om bløde buler, men mere om to biler som formentligt er totalskadet.

I følge politiets døgnrapport blev bilerne påkørt kl. 02.01 lørdag nat på Lynggårdsvej i Kalundborg.

Politiet ankom til stedet, hvor de traf en spirituspåvirket 24-årige mand fra Kalundborg, som havde ført varebilen, der havde påkørt de parkerede biler i villakvarteret.

Han blev sigtet, anholdt og fik udtaget en blodprøve. Ingen personer kom til skade ved uheldet, men bilerne fik store skader, som det ses på billederne.

Politiet optog rapport om uheldet, og ejerne af de påkørte biler blev orienteret. Efter blodprøveudtagelsen blev den 24-årige løsladt, men kan forvente at høre mere i sagen når resultatet af blodprøven kommer. 


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0