AnnonceLuk annonce




Dræbergopler i havnen

04-12-2017

Sven Aage Hansen, naturmand og ivrig observatør af alt hvad der sker i naturen i Kalundborg, tager billeder af goplerne. Foto: Jens Nielsen

Af Ole Agerbæk og Jens Nielsen

Tusindvis af dræbergopler har invaderet Kalundborg havn og Houget. Det er første gang goplen er observeret i Kalundborg.

Den østamerikanske ribbegople, med øgenavnet dræbergople, har i øjeblikket invaderet det indre af Kalundborg Fjord, Houget og vesthavnen. Sven Aage Hansen, naturmand og ivrig observatør af alt hvad der sker i naturen i Kalundborg, fik øje på goplerne der i øjeblikket hober sig op langs kanten af Houget og ved Gisseløre. I lystbådehavnen på Gisseløre kan man se tusindvis af de små gopler, der kun er fjernt beslægtet med de gopler, vi kender som vandmænd og brandmænd.

Ifølge Svend Aage Hansen er det første gang dræber goplerne er observeret i Kalundborg.

Rippegoplerne har ikke nældeceller, og kan derfor ikke påføre mennesker nogen skade. Navnet dræbergople kommer af at goplen optræder i meget store mængder, samtidig med at den har samme føde som mange mindre fiskearter. Endvidere æder den både fiskeæg og fiskelarver. Den østamerikanske ribbegople, der er en invasiv art, udgør derfor en trussel mod de danske fiskebestande. Siden 2007 har den været kendt fra Vesteuropa, hvor den først blev opdaget i Holland. Goplen er sandsynligvis kommet til Europa med ballastvand fra store skibe.

Dræbergoplen er blot seks til otte cm. lang.

Alle rippegopler har evnen til at lyse i mørke, denne bioluminescensevne, kan ses på nogle af billederne. 



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0