AnnonceLuk annonce




Donation til kommunens dagplejere

25-10-2019

Kalundborg Bogbyer har netop doneret penge til indkøb af nye bøger til Kommunens Dagplejere. 

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Torsdag morgen donerede Kalundborg Bogbyer 4 x 6.000 kr. i form af gavekort til bøger til Kalundborg Kommunes dagplejere. 

Kalundborg Bogbyer har netop givet Kalundborg Kommunes Dagplejere gavekort på 6.000 kr. til indkøb af bøger.

”Det er vores håb, at pengene vil virke som små frø der såes, og kan spire og fremavle læselyst hos de kære små. Det er os en stor glæde at kunne medvirke til dette,” siger Bjarne Hedegaard Sørensen, der er formand for Kalundborg Bogbyer.

Overrækkelsen fandt sted ved Kalundborg Bogbyers butik i Skibbrogade i Kalundborg. 12 dagplejebørn drak juice og spiste figenstænger, mens fem dagplejemødre var til stede, da de 4 x 6.000 kr., i form af gavekort, blev overakt, af formand Bjarne Hedegaard Sørensen, til fire områder i hele kommunen.  Der vil nu blive indkøbt børnebøger efter behov til de enkelte steder og til legestuer, hvor man mødes på tværs.

Donationen er en i rækken af donationer. Sidste gang Kalundborg Bogbyer donerede penge, gik donationen til Hera Døtrene til hjælp til indkøb af læsestof til børn af mødre på flugt. Ligesom de i en årrække har støttet dimittender fra STX, HF og HTX.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0