AnnonceLuk annonce




Digital kontakt skal redde påsken for isolerede borgere

02-04-2020

Kalundborg Kommune opfordrer pårørende på de corona-lukkede plejehjem og bosteder, til at komme forbi med tablets eller telefoner. Dette initiativ skal sikre, at de ældre og sårbare borgere får mulighed for at komme i kontakt med deres nære og kære under og efter påsken. 

Påsken er en højtid, som mange familier ser frem til. Det er en tradition, som samler danskerne på tværs af generationer til påskefrokost, hygge og kvalitetstid med familie og venner. Med den nuværende Corona-situation betyder det desværre, at flere ældre og sårbare borgere vil gå glip af familiebesøget, som de har set frem til. Dette er ligeledes tilfældet for beboerne på Kalundborg Kommunes plejehjem og bosteder.

I denne sammenhæng vil Kalundborg Kommune gøre sit til, at så få ældre og sårbare borgere i kommunen som muligt føler sig ensomme i denne tid. Med et Skypeopkald, FaceTime eller noget tredje får beboerne mulighed for at besøge deres nære virtuelt, fejre påsken og efterfølgende holde kontakten til familie og venner i denne svære tid.

”Fra i dag er pårørende mere end velkomne til at komme forbi med tablets eller telefoner til deres kære på plejehjem og bosteder. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for, at vores mest sårbare borgere er lykkelige og beskyttede. Vi er derfor mere end glade for at hjælpe beboerne med at komme i kontakt med deres venner og familie. Personalet vil sørge for, at de elektroniske udstyr bliver sprittet af, inden de bliver afleveret til beboerne”, fortæller Karin G. Gergelyffy, områdechef for Integrerede Pleje Nord.

De pårørende skal kontakte det relevante plejehjem eller bosted for at høre nærmere om, hvordan de kan aflevere det elektroniske udstyr. 



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0