AnnonceLuk annonce




Det var den helt rigtige beslutning

28-02-2020

Det er præcis et år siden at Lars Larsen åbnede sin vaskehal, og det har givet mange kunder i forretningen. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Det er nu et år siden at Lars Larsen, indehaver af Lips Autoteknik i Rørby, åbnede sin helt nye vaskehal til personbiler og varevogne, og det har været en stor succes.

Sælgeren fra firmaet Washtec var ikke i tvivl om, at der var basis for en vaskemaskine til personbiler og varevogne i Rørby, og han fik efterhånden overtalt Lars Larsen, indehaver af Lips Autoteknik. Derfor blev der bygget til, det i forvejen store værksted, og 1. marts sidste år, var der stor åbningsfest.

”Det første år er gået over al forventning, og selv om der i starten var lidt indkøringsvaskligheder, så har kunderne holdt ved og flere og flere lægger vejen forbi og får vasket deres bil, det vil vi gerne sige dem tak for,” siger Lars Larsen, og fortsætter, ”det har været den helt rigtige beslutning, det overstiger klart vores forventninger til hvor mange biler der kan vaskes i Rørby.”

Vaskemaskinen, der i øvrigt er svanemærket, kan, som den eneste i området, vaske de helt store varebiler, op til 2,95 m i højden, og det har givet mange ekstra kunder.

Som et ekstra plus, så har vaskemaskinen også trukket flere kunder til værkstedet, både privatkunder og erhvervskunder.

"Vi har fået en del nye kunder som er begyndt at komme her for at vaske deres bil, så har de set vores værksted, og er så også blevet kunder der," fortæller Lars Larsen.

klar til endnu en udvidelse

Det store værksted på Navervænget i Rørby fylder nu næsten grunden helt ud, men Lars Larsen er ikke helt færdig med at udvide, byggetilladelsen er landet, og midt i marts måned startes der på byggeri af en ny kundemodtagelse, kontor og mødelokale.

Lars Larsen startede for syv år siden værkstedet i Rørby, det er flere gange blevet udvidet, senest sidste år hvor der igen er bygget til værkstedet og der er bygget en vaskehal, så den 50 meter lange bygning nu er på 800 kvm.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0