AnnonceLuk annonce




Det store robot-show

07-11-2019

400 elever viste deres roboter frem i Gørlevhallen. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

400 elever fra 5. klasserne i Kalundborg Kommune har arbejdet med robotter. Torsdag var der inviteret til robot event hvor de mange robotter blev sluppet løs på gulvet i Gørlevhallen.

Det er en klar vision for Kalundborg Kommune at vedligeholde en stærk naturfaglig kultur, der bidrager til naturfaglig dannelse, og som kan motivere flere børn og unge til at se muligheder i at vælge en naturfaglig uddannelse.

Derfor har 400 elever fra kommunens 5. klasser arbejdet med bygning og programmering af robotter i tre dage. Det er sket i samarbejde med virksomheden Copenhagen Robots.

Torsdag var der så inviteret til robot-show i Gørlevhallen, hvor eleverne skulle vise hvordan den teoretiske matematik kunne bruges i praksis.

Eleverne skulle gennem en række opgaver hvor robotterne bl.a. skulle danse, og i en anden øvelse skulle der indsamles affald.

Efterfølgende var der præmier til de bedste løsninger i en lang række af kategorier.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0