AnnonceLuk annonce




Ældrerådet smagte på maden

24-09-2018

I dag var Ældrerådet på besøg hos Madservice i Kalundborg for art smage på den mad, som de ældre får serveret. Foto: Gitte  Korsgaard.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

I dag var 14 fra kvinder og mænd fra Ældrerådet i Kalundborg Kommune på besøg hos Madservice, hvor de smagte på maden, som de ældre får leveret ud.

Som så mange gange før var Ældrerådet forbi Madservice i Kalundborg, hvor de smagte på maden, som nogle ældre borgere hver dag spiser, fordi de ikke selv kan lave mad af den ene eller anden årsag.

De smagte bl.a. på benløse fugle, kogt torsk, forloren hare med tyttebær, bøf stroganoff med kartoffelmos og Lakselasagne. Alle retterne var tæt på, at holdbarhedsdatoen løb ud.

Samme vilkår som de ældre

”Mange er bange for, at når Ældrerådet er herude for at smage, så serverer vi noget helt nylavet til dem, og at det ikke er det samme mad, som vi leverer til de ældre. Men det gør vi altså ikke, og det er det. De får maden serveret på præcis samme vilkår, som de ældre, der får mad fra os,” fortæller Hanne Munk, leder hos Madservice i Kalundborg.

Repræsentanter fra Ældrerådet kommer ca. hver 3. måned og smager på maden fra Madservice for at sikre sig, at maden, som de ældre får serveret, er god og velsmagende.

Positive tilbagemeldinger på nær den hvide kartoffel

Generelt er medlemmerne af Ældrerådet enige om, at det er lækker mad, de får serveret. Der er ros til både sammensætning og mad, dog er der lidt diskussion om de hvide kartofler, om man på nogen måde kan gøre dem bedre, da flere mener, at de er kedelige, og at det generelt er et problem, at de ikke er lækre, når de bliver serveret.

”Den hvide kartoffel er et problem, da den er svær at holde. Vi forsøger os med forskellige slags kartofler, men mange ældre vil meget gerne have den hvide kartoffel, og den er desværre bare svær at holde lækker,” siger Hanne Munk, der selv efterspurgte kritik af maden.

”Jeg synes, at maden er velsmagende.  Jeg tror, at det ofte er familien, der er bange for, at det ikke smager godt. Og det har jo også noget at gøre med, hvordan man serverer maden. Den kommer jo i plastik, der bliver varmet i mikroovnen, men man skal da anrette maden på en tallerken, og så selv krydre den med salt, peber osv. Der er jo nogle, der ikke kan spise for krydret mad, så det er lettere, at de, der gerne vil have den krydret, selv putter ekstra krydderier på,” siger Ditte Schwartzbach, der er medlem af Ældrerådet i Kalundborg. 

Hanne Munk støtter op om, at det er vigtigt, at man anretter maden på en tallerken. ”Det er en del af madoplevelsen, at det ser ordentligt ud,” siger hun.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0