AnnonceLuk annonce




Det første af i alt seks spændende projekter sat i gang

11-07-2020

Lørdag formiddag blev der taget første spadestik til en helt ny lageplads i Havnsø. Det første af i alt seks projekter. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Lørdag formiddag blev der taget første spadestik til en helt ny legeplads i Havnsø. Det er det første af i alt seks spændende projekter som lokalbefolkningen bakker flot op om, og som betales med midler fra ’Få Det Fikset-puljen’.

Kommunalbestyrelsen har afsat 14 mio. kr. i en ’Få det fikset-pulje’, som skal anvendes til, at borgerne i kommunens lokalområder og landdistrikter kan give deres nærområde et løft. 

I Havnsø har en aktionsgruppe arbejdet med at udvikle området, og lørdag formiddag blev der taget første spadestik til en helt ny legeplads, som er det første af i alt seks spændende projekter, som skal udvikle og gøre Havnsø mere attraktivt for såvel beboere som turister.

Af de 14 mio. kr. er der 500.000 kr. til brug i Havnsø.

”Selv om i var de sidste som blev præsenteret for ’Få Det Fikset-puljen’, så er i de første som har fået godkendt jeres projekter, men i tyvstartede jo også ved, at i havde lavet en aktionsgruppe på forhånd til udvikling af Havnsø området,” sagde borgmester Martin Damm, inden han tog det første spadestik til den helt nye legeplads, som bliver placeret på arealet lige ved siden af færgelejet til Sejerøfærgen.

”Vi er så privilegeret her ude i Havnsø, når vi skal realisere tingene, så står folk klar til at hjælpe, så fx er der en entreprenør som tager sig af gravearbejdet, så får vi råd til en gynge på legepladsen, så med fælles hjælp får vi mere for pengene,” sagde Søren Møberg-Poulsen, der er medlem af den lokale aktionsgruppe for ’Få det fikset-puljen’ i Havnsø, i sin tale til de fremmødte på havnen i Havnsø lørdag formiddag.

De øvrige projekter som sættes i gang i Havnsø er, en tømmerflåde til et sankthansbål, en træterrasse foran Havnsø Museumsværft, et plankeværk rundt om fritidsfiskernes trådgård på havnen, en vandtrampolin og en forskønnelse af havneområdet med bænke, grillareal og blomsterkummer.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0