AnnonceLuk annonce




Det er nostalgi med tråd - altså pigtråd

10-01-2019

Af Jens Nielsen

Elektrisk guitar, backbeat, sved, melodisk og catchy rock ’n’ roll og masser af energi er hovedingredienserne i det scenarie som The Beatophonics skaber. Sidst i januar gæster de Kalundborg.

Hvad end omvæltninger, der er sket i verden af rock siden 1963, er der ikke nogen, der har informeret The Beatophonics om. De dyrker den tidlige beatlyd til en næsten skræmmende perfektion. 

The Beatophonics var i 2018 på plakaten til Kalundborg Rock’er, og nu er der mulighed for et gensyn, når Danmarks bedste beat orkester går på scenen i Juvi-klubben i Kalundborg, onsdag den 30. januar kl. 19.

The Beatophonics føler sig næsten som været nedfrosset siden 1963 og nu optøet og genopstået som tidens fedeste coverband. Således er stil og lyd fuldstændig som tilbage i starten af 60'erne, hvor Peter Belli og alle de andre huserede i Danmark mens Beatles tog sig af resten af verden.

Med ægte kærlighed til de tidlige 60’eres beatmusik, eller på dansk ”pigtråd”, leverer The Beatophonics autentisk merseybeat under de præmisser som den blev skabt da rock ’n’ roll musikken fik en europæisk identitet.

Navne som Johnny Kidd & The Pirates, Gerry & The Pacemakers, tidlig Beatles, The Animals, The Hitmakers og The Defenders er blot nogle af de bands, hvis materiale The Beatophonics prøver kræfter med.

Så skal du have mere end almindelig gang i Beatles-støvlerne, og drømme dig tilbage til den rebelske ungdom i starten af 60'erne, så er det afsted til Juvi-klubben sidst i januar.

Billetterne er sat til slag og købes i enten Alfa Optik eller i Alle Salonen.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0