AnnonceLuk annonce




Der øves dagen lang

08-08-2019

Der øves dagen lang på dansen, de alle skal danse i morgen på Kalundborg Rock'er lige efter, at City Boys har været på scenen. Foto: Gitte Korsgaard.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kaundborg.dk

På Musisk Skole i Kalundborg øver 16 piger lige nu dansetrin, da de skal på scenen i morgen eftermiddag til Kalundborg Rock’er.

16 (danse)glade piger, i alderen 10 – 14 år, dansede på livet løs hele dagen i går samt i dag, fordi de skal optræde på scenen fredag eftermiddag på Kalundborg Rock’er.

”Vi skal på efter Citybois, og vi glæder os. De lærte dansen i går, og skal øve hele dagen i dag også. Vi spiser sammen i aften, og skal også have hentet armbånd, se scenen, hvor vi skal optræde osv.,” fortæller Maja Juel-Hansen, der er danselærer på Musisk Skole, hvor hun normalt har tre hold hver onsdag.

Nogle af pigerne har danset i mange år, mens andre ikke har danset ret meget. Men alle blev inviteret til at deltage i den lille danse sommerlejr på Musisk Skole. 

”Men det er lige meget, bare man har lyst til at danse. Dans handler også om at have det sjovt og om sammenhold. Det giver god mulighed for at skabe fællesskaber,” siger Maja Juel-Hansen, og fortsætter:

Det hele begyndte egentlig med, at vi lavede et skoleprojekt om digital dans, hvor vi gerne ville vise børn, at digital dans også kan være kreativt. I stedet for kun at have et skoleforløb, besluttede vi, at vi ville lave denne ”summer camp”, hvor børnene kan få mulighed for at danse og måske finde ud af, at det vil de gerne gå til. Derudover møder de ofte nye venner også.”



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0