AnnonceLuk annonce




Der bliver trængsel på dansegulvet

09-02-2019

Last to Know og Good Stuff inviterer til en glad danseaften. Privatfotos

Af Jens Nielsen

Med titlen Lokal Vel-lyd inviterer de to lokale band, Last to Know og Good Stuff, til en glad danseaften i Juvi klubbens lokaler, fredag d. 22. februar.

Trænger du til at få luftet danseskoene, så er der en rigtig god mulighed fredag d. 22. februar, hvor de to lokale band Last to Know og Good Stuff inviterer til en glad aften i Juvi klubben i Bredgade, en aften med masser af god musik i fire timer til en flad hundredekrone.

”Her er der mulighed for at få en glad aften med masser af dans til god musik, vi håber at der er mange som vil bakke arrangementet op, og komme lidt op af sofaen, måske gå ud og spise inden vi åbner dørene kl. 20,” siger Mogens Gotlob, som slår på tromme i Last to Know, og er en af idemændene bag arrangementet.

Last to Know spiller rockmusik der spænder fra 70érne og fremt til nu, mens Good Stuff spiller en god blanding af danske og udenlandske hits, der dækker de seneste seks årtier indeholdende pop, disco, soul og rock.

De to band håber at der bliver trængsel på dansegulvet fredag d. 22. februar.

Familierelationer

De to band kender iøvrigt hinanden rigtigt godt, det er nemlig sådan at Mogens Gotlob fra Last to Know og Claus Topp fra Good Stuff er brødre, og John Trane og Lise Vig danner par privat, men spiller og synger i hvert sit band.

Billetter til den glade danseaften kan købes i Allé Salonen og hos Alfaoptik. Eventuelt resterende billetter sælges ved indgangen.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0