AnnonceLuk annonce




Den skjulte sygdom.

09-11-2017

Læserbrev:

Den skjulte sygdom

Patientforeningen , bedre psykiatri havde torsdag valgmøde i Svebølle. Desværre var fremmødet ikke stort, hvilket ikke ændrede på, at debatten blandt politikere og tilhørere fik de store udfordringer, som familier har med et psykisk  sygt barn, frem i lyset.

Jeg må som kandidat til kommunevalget konstatere, at der ikke kun er udfordringer , men også plads til forbedringer.

Et psykisk sygt barn er en kæmpe opgave for en familie, næsten uoverskuelig, med to kampe, en på vegne af et psykisk sygt  barn , en anden kamp med eller mod systemet.

Jeg har dyb respekt for de familier, der magter at kæmpe kampen på vegne af deres barn. Ikke alle forældre  vinder kampen, men går ned med stress til følge.

I Kalundborg kommune var der i 2015  mere end 20% af de unge fra 12 år, der overvejede selvmord. Det ønsker man reduceret til 10%.

Det er chokerende tal uanset % størrelsen. Det skal der gøres mere ved, for barnet, for familien, for samfundet.

Md venlig hilsen

Ole Lauritzen

Kandidat, de konservative


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0