AnnonceLuk annonce




Den røde magnet besøgte Kalundborg

25-11-2018

Den ikoniske Coca-Cola julelastbil var søndag i Kalundborg. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Den ikoniske Coca-Cola julelastbil var søndag i Kalundborg for at sprede juleglæde. Det skete ved Kvickly i Elmegade hvor der var kø for at få en Coca-Cola.

For nogle er der bare tale om en helt almindelig rød lastbil med nogle reklamer, men for andre er det noget helt specielt, nærmest som en magnet, og gensynsglæden var da også stor for de mange som var mødt op foran Kvickly i Kalundborg, søndag formiddag, for at opleve den ikoniske Coca-Cola lastbil, som besøgte Kalundborg på sin tur rundt i landet.

Donér til Mødrehjælpen, og få en minijulelastbil med hjem

Ved Coca-Cola lastbilen kunne de mange nyde en iskold Coca-Cola, ligesom der var, mulighed for at få en miniatureudgave af julelastbilen med hjem, mod at donere et beløb til Mødrehjælpens velgørende arbejde denne jul. 

Ud over en kold Coca-Cola, var der også mulighed for at få taget et billede af sig selv foran den flotte Coca-Cola lastbil, og det var der selvfølgelig mange som benyttede sig af.

Det var The Coca-Cola Company der, tilbage i 1931, opfandt julemanden i den skikkelse, som vi kender i dag. Lige siden har julens farve været rød, og vi kender alle den ikoniske røde Coca-Cola lastbil, der kører gennem snelandskabet på tv-skærme og biograflærreder i den populære julereklame.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0