AnnonceLuk annonce




Den levende julekalender

30-11-2020

Den Levende Julekalender begynder i morgen.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Tirsdag den 1. december går Den Levende Julekalender live på Vores Kalundborgs Facebookside. En ny låge åbnes hver dag til og med den. 24. december. 

I Den Levende Julekalender kan man hver dag se små videoklip fra forskellige butikker i Kalundborg. De små videoklip er optaget i de forskellige butikker i byen, og skal inspirere borgerne til at handle lokalt. Derudover ser man, at julemanden åbner lågen hver dag fra Kalundborg Museum.

”Det er en hyggelig måde at blive inspireret til at handle sine julegaver m.m. i de lokale butikker. Vi har valgt, at julemanden skal åbne lågen i julekalenderen oppe fra Kalundborg Museum, så Højbyen også er repræsenteret, og det passer jo så fint med julemandens fine gamle kostume,” siger Mei Kanstrup, der er aktivitetskoordinator for Vores Kalundborg

Juleboder i Kordilgade

De tre weekender i december før jul, vil der, primært i Kordilgade, være små boder med bl.a. brændte mandler, juledekorationer, æbleskiver og musikanter der går rundt i gaden og spiller julemusik. Derudover vil julemanden også gå rundt og hilse på. 

”Vi beder folk om at huske på, at man ikke må samles for mange mennesker sammen ét sted, så står der mange ved en bod, må man lige vente til, at der er mere plads,” siger Mei Kanstrup.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0