AnnonceLuk annonce




Den Lille Blomsterbutik i helt nye lokaler

21-10-2020

Charlotte Rasmussen og Lena Rasmussen i de helt nye lokaler på Sct. Jørgensbjerg. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Onsdag morgen slog Charlotte Rasmusen, indehaver af Den Lille Blomsterbutik, dørene op for første gang til hendes nye butik på Sct. Jørgensbjerg.

Den Lille Blomsterbutik har skiftet adresse et par gange siden den startede, hver gang fordi der ikke var plads nok, og nu har Charlotte Rasmussen flyttet sin blomsterforretning endnu engang, fordi de nu tidligere lokaler på Kordilgade 60 igen var blevet for små.

Onsdag morgen blev dørene så slået op til helt nyrenoverede lokaler på Sct. Jørgensbjerg 25, de lokaler hvor Toves Blomster tidligere havde butik.

Charlotte Rasmussen har gennem længere tid været på udkik efter større og bedre lokaler, og flere muligheder har været i spil. Valget faldt til sidst på Sct. Jørgensbjerg, hvor der er optimale forhold for kundeparkering, en langt bedre indrettet butik og bedre arbejdsforhold for personalet.

Vi har arbejdet hårdt siden lørdag for at flytte og for at indrette den nye forretning, det er blevet så godt, noget helt andet end den tidligere,” fortæller Charlotte Rasmussen.

Varerne i Den Lille Blomsterbutik er stort set de samme som i de tidligere lokaler, men her bliver de bare væsentligt bedre præsenteret, bl.a. vil der fremover være et større udvalg af gavekurve til både private og erhverv, men ellers er det selvfølgelig blomster og planter som dominerer. Der er også mulighed for at købe en række forskellige specialiteter og flødeboller fra Frellsen Chokolade, og så er Den Lille Blomsterbutik også forhandler af Maileg.

Charlotte Rasmussen inviterer alle interesserede til at kikke forbi på fredag mellem kl. 14 og 17.30, hvor der serveres lidt lækre smagsprøver.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0