AnnonceLuk annonce




Delt formandskab i Vores Kalundborg

09-10-2019

Brian Sønder Andersen, tv, og Glenn Swärd, er de to nye formænd i Vores Kalundborg. Fotocollage: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Handelsstandsforeningen Vores Kalundborg har nu fået fordelt posterne efter den årlige generalforsamling, det betyder at formandsskabet fremadrettet deles mellem to af bestyrelsesmedlemmerne.

Bestyrelsen i Vores Kalundborg har på et netop afholdt bestyrelsesmøde, konstitueret sig. Det betyder, at guldsmed Glenn Swärd og Brian Sønder Andersen fra Kino Den Blå Engel deler formandskabet mellem sig i Vores Kalundborg. Det meddeleler foreningen i en kort pressemeddelelse.

Henrik Petersson har i mange år været formand for Vores Kalundborg, men meddelte op til den årlige generalforsamling for 14 dage siden, at han ikke længere ville stå i spidsen for Vores Kalundborg, han er dog stadig medlem af bestyrelsen.
Bestyrelsen vil i de kommende fire uger arbejde på arbejdsfordelingen, og planerne for det kommende år, står der ydermere i pressemeddelelsen.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0