AnnonceLuk annonce




Debatmøde: Røsnæs og Kattegatforbindelsen

21-02-2019

Af Jens Nielsen

Foreningen ”Nej til motorvej på Røsnæs” afholder debat- og informationsmøde om ”Røsnæs og Kattegatforbindelsen” mandag den 25. februar, hvor flere politikere møder op.

Mødet vil blive indledt med, at John Holten-Andersen, medlem af bestyrelsen ”Nej til motorvej på Røsnæs”, giver en kort redegørelse for broforbindelsens konsekvenser for halvøen Røsnæs på baggrund af den screening og øvrige officielle dokumenter, der foreligger nu. Derefter får hver paneldeltager 3 minutter til at forelægge sine holdninger til en mulig fast Kattegatforbindelse, dens nødvendighed eller det modsatte, samt indvirkning på miljø og natur.

Der er tilsagn om deltagelse fra følgende politikere: 

Jacob Jensen, Venstre, Jonas Ghiyati, SF, Eva Flyvholm, Enhedslisten, Rasmus Langhoff, Socialdemokratiet, Jeppe Hedegaard Sørensen Peulecke, Radikale, Jesper Hansen, Konservative, Jeppe Jacobsen, DF, Lars Birger Nielsen, Alternativet og Frederik Damgaard, Liberal Alliance.

Årsagen til, at mødet allerede er i februar er, fordi man gerne vil høre de politiske beslutningstagere om, hvad de mener, inden valgkampen pludselig går i gang, og ’Røsnæs og Kattegatforbindelsen’ drukner i valgsnak.

Debatmødet foregår mandag d. 25. februar kl. 19.00 – 21.00 i Røsnæs Forsamlingshus, Søbakken 7, Ulstrup.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0