AnnonceLuk annonce




De første ti år i Kalundborg fejres

25-10-2018

Personalet fra Arbejdernes Landsbank i Kalundborg, klar til ar fejre rund fødselsdag. Foto: Jens Nielsen

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Fredag den 2. november holder Arbejdernes Landsbank Kalundborg afdeling 10 års jubilæum, og det første årti i provinsbyen fejres.

Arbejdernes Landsbank fejrer, at de nu har været i Kalundborg i ti år. Der bliver derfor serveret kage og bobler til alle kunder og forretningspartnere m.m. fredag den 2. november i afdelingen i Bredgade 55 i Kalundborg. På dagen vil der være mulighed for at deltage i en konkurrence om fire biografbilletter med dertilhørende popcorn, og der vil være en sjov lille ”navne-gimmick”, hvor banken opfordrer de lokale til at komme med et bud på, hvad deres fem nye mødelokaler skal hedde. 

”Vi har besluttet, at alle fem mødelokaler skal have lokale navne – og som den lokale bank vi nu engang er – synes vi det kunne være sjovt at høre de lokales bud på navne til lokalerne,” lyder opfordringen fra Maise Norlin.

”Vi laver forskellige tiltag for netop at vise, at vi er lokalt forankret i byen. Vi vil gerne være lokale. Det betyder nemlig rigtig meget, at vi har filialer, hvor kunderne er, det er i hvert fald vores erfaring. Vi er tilgængelig, hos os kan man altid få fat i en, der kan hjælpe. Her bliver man ikke kun mødt af en servicetelefon,”fortæller Maise Norlin, der har været filialdirektør siden 1. oktober sidste år.

Nyt team

I det hele taget er det stort set et nyt hold i Arbejdernes Landsbanks Kalundborg afdeling, kunderne i fremtiden vil møde.

”Vi har nogle, der er gået på pension, en mere, der gør det, og en på barsel. Der er i dag syv medarbejdere i banken, men vi får rigtig mange nye kunder, så måske vi får brug for en medarbejder mere. Nu må vi se. Men vi er glade for, at folk vil bruge os, det gør det lidt sjovere at gå på arbejde,”siger Maise Norlin.

Kalundborgafdelingen fejrer 10 års jubilæum fredag den 2. november kl. 14 -16 i bankens lokaler i Bredgade 55 i Kalundborg. Arbejdernes Landsbank kan i øvrigt fejre 100 års jubilæum næste år.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0