AnnonceLuk annonce




De fleste indbrudstyve har holdt fri i julen

27-12-2018

Af Jens Nielsen

Indbrudstyve over hele landet har tilsyneladende holdt juleferie, politiet oplyser at antallet af anmeldte indbrud er det laveste i mange år. I Kalundborg Kommune er der anmeldt fem indbrud hen over julen, og det er også langt færre en tidligere år.

Juleaften har der været indbrud i en villa på Nordvestvej i Svebølle, hvor gerningsmanden er kommet ind ved at opbryde en terrassedør.

Flere rum i huset er gennemrodet og fra stedet er stjålet en Michael kors taske, en pung i samme mærke, en taske Louis Vuitton i hvid/grå, en solbrille Micheal kors i lyserød og guld, kontanter, forlovelsesring Hvidguld med én diamant, Ring I guld 14 karat, Ring Diamant Ring, to vielsesringe, to par klipklapper Tommy Hilfiger, Clutch Louis Vuitton og et par ørering i guld.

Alle rum i en villa på Dyssevænget i Kalundborg er blevet gennemrodet i forbindelse med et indbrud i julen. Gerningsmanden er kommet ind ved at opbryde et stuevindue. Fra stedet er stjålet en loftlampe, en Acer bærbar computer og kontanter.

I en lejlighed på Sct. Jørgensbjerg i Kalundborg der stjålet kontanter i forbindelse med et indbrud. Også her var alt gennemrodet.

Et sommerhus Filipsdalvej, Bjerge Strand har også haft ubudne gæster, her har anmelderen endnu ikke et overblik over hvad der er stjålet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Endelig har der været indbrud i en restaurant på Osvejen, Bjerge Sydstrand, hvor en dør var brudt op. Her har politiet endnu ikke fået en opgørelse over eventuelt stjålne effekter.

På landsplan er der hen over julen anmeldt 744 indbrud, heraf er de 61 indbrud begået i Midt- og Vestsjællands Politikreds, og altså de fem af dem i Kalundborg Kommune.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0