AnnonceLuk annonce




Sjællandsmesterskab i Svebøllehallen

18-01-2019

Arkivfoto: Jens Nielsen

kontakt@tv-kalundborg.dk

Dartklubben Vestsjæll-Ænderne afholder igen i år Sjællandsmesterskaber i dart i Svebøllehallen.

Traditionen tro afvikler Dansk Dart Union (DDU) i januar måned Sjællansmesterskabet, det bliver igen i år afholdt i Svebølle. I samarbejde med klubben Vestsjæll-Ænderne fra Jerslev vil DDU i Svebølle tage imod omkring 200 herresingler, ca. 60 damesingler og små 20 juniorsingler. Derudover skal der ligeledes dystes i holdkonkurrence for herrer, diverse doubler og pairs.

Sidste års vinder fra Brøndby Strand, Ivan Madsen, har igen i år meldt sin ankomst, og han må betragtes som en af favoritterne. Han er dog oppe imod et stærkt felt, da 1. pladsen på den danske rangliste og debuttanten ved dette års verdensmesterskab, Brian Løkken fra DK26, Hvidovre, også har meldt sin ankomst samt vinderen fra 2017, Nicolai Olsen fra Holbæk Dart Center.

På damesiden er der meldt ankomst fra den danske ranglistes nr. 6 - og dermed den bedste rangerede damespiller på Sjælland - og vinder af SM 2017, Fie Skinnes fra Kirke Helsinge IF. Hun skal dog finde sit bedste spil frem da hun skarpt bliver forfulgt af ranglistens nr. 7, Trine Byø fra Københavnerklubben, Studsen Dart.

Det hele starter lørdag den 19. januar kl. 10 i Svebøllehallen, hvor alle hold-, pairs- og doublevinderne skal findes, og søndag den 20. januar kl. 9 spilles der om titlen som Sjællandsmester i singlerækkerne.   



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0