AnnonceLuk annonce




Dansk Toppen tilbage i Tømmerup

28-09-2019

Billede fra dansktop festen i Tømmeruphallen tidligere på året. Privatfoto

 Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Lørdag den 28. marts 2020 inviterer Tømmeruphallens Cafeteria til Dansktop Forårsfest, med Johnny Reimar med The Cliffters, Anne-Mette Rix, Klaus & Servants samt Karin Strand-Holm. 

500 har nu mulighed for endnu engang at få en glad og god aften i Tømmeruphallen med musik fra Dansk Toppen. Lørdag den 28. marts bliver der nemlig endnu engang dækket op til god mad, og dansktop musik med kendte navne som Johnny Reimar med The Cliffters, Anne-Mette Rix, Klaus & Servants.

Jack Nielsen, der er halinspektør i Tømmeruphallen, står bag arrangementet, der med stor succes kørte i foråret 2019, hvor der næsten var fuldt hus i Tømmeruphallen. 

”Konceptet er det samme, som sidste gang, men denne gang har vi fået Johnny Reimar ud, og det kommer til at trække en del, tror jeg. Vi solgte 480 billetter sidste år, så derfor er der jo også god grund til at gentage den slags arrangementer. Vi har faktisk allerede solgt 80 på nuværende tidspunkt,” siger Jack Nielsen, og fortsætter:

”Der er faktisk ikke så mange Dansk Top fester om aftenen herhjemme, mange ligger om eftermiddagen, men der er altså stadig mange ældre, der gerne vil ud lørdag aften og danse osv.”

Inden musikerne går på scenen, er der ’Tip Et Hit’ med Karin Strand-Holm, et festligt indslag hvor publikum skal gætte en række sange. Maden sørger Meny Kalundborg for.

Hjælp fra TGU

For at få så stor en fest afviklet kræver det en del hjælpere, og det har Jack Nielsen i form af 15 medlemmer fra TGU, som både skal hjælpe i køkkenet og i baren.

Dansk Top Festen foregår altså i Tømmeruphallen lørdag den 28. marts kl. 17 – 24. Dørene åbnes kl. 17. Billetsalg i gang, og man kan købe billetter i Dagli’ Brugsen i Tømmerup, Punkt 1 i Kalundborg, Tømmeruphallens Cafeteria og på www.billetto.dk



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0