AnnonceLuk annonce




Dansk Industri.

04-12-2020

Læserbrev:

Dansk Industri

Dansk Industri (DI) er kommet med deres årlige undersøgelse af virksomhedernes forhold i de danske kommuner. Det er naturligt, at DI kæmper for deres medlemmers forhold, herunder indtjening. Men det virker til tider som om, at DI forventer at kommunerne i stor udstrækning skal bruge borgernes skattekroner på at please virksomhederne.

Virksomhederne har også et stort ansvar for kommunernes udvikling. I den sammenhæng kunne det være rart hvis DI visker de store virksomheder i Kalundborg i øret, at de må gerne hjælpe til med til, at vores mange unge der er uden arbejde kommer ind på arbejdsmarkedet. De store virksomheder må også gerne hjælpe til med, at der etableres socioøkonomiske afdelinger på virksomhederne for de mennesker der ikke kan klare et fuldtidsjob.

Det er ikke alle sociale udfordringer Kalundborg kommune selv er herre over og her må vi hjælpe hinanden. Mht. uddannelse og Folkeskolens udfordringer har Kalundborg selv ansvaret. I kommunens ledelse er der ikke vilje til at afsætte flere ressourcer til Folkeskolen, som ellers forslået gentagende gange af oppositionen.

Vi må nu se om den nye strategi for Folkeskolen kan rette op på de problemer kommunen har på uddannelsesområdet.

Niels Erik Danielsen
Kommunalbestyrelsesmedlem


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0