AnnonceLuk annonce




Danmarkspremiere på ny Citroën C5 Aircross

14-03-2019

Salgskonsulent Kasper De Witt og den nye Citroën C5 Aircross. Foto: Glad

Den helt nye Citroën C5 Aircross præsenteres i den kommende weekend hos Citroën forhandler Glad på Slagelsevej i Kalundborg.

I den kommende weekend, den 16. og 17., begge dage fra kl. 11-16, præsenteres den nye Citroën C5 Aircross ved et Åbent Hus arrangement hos Glad på Slagelsevej.

Citroën C5 Aircross er en ægte SUV efter alle kunstens regler med store hjul, et muskuløst og beskyttende design, og en høj frihøjde.

C5 Aircross var med i finalefeltet til Car of the Year i Europa 2019. Og ikke uden grund. Citroën C5 Aircross er den mest komfortable og alsidige SUV i klassen med mange muligheder for personlig tilpasning. Advanced Comfort Seats® med 3 individuelle længdejusterbare bagsæder og Progressiv Hydraulisk AffjedringTM, garanterer fører og passagerer en kørekomfort i absolut verdensklasse. Og med en bagagerumsvolumen fra 580 liter til 720 liter – afhængig af om sæderne er kørt frem – har C5 Aircross tillige klassens største bagagerumskapacitet. 

Den nye C5 Aircross tilbyder et stort udvalg af produkter til personlig styling. Udvendigt er der 30 mulige kombinationer baseret på 7 karrosserifarver samt 3 farvepakker. De udvendige farver kan alle kombineres med et sort tag. De personlige designvalg forlænges ind i kabinen med hele 5 kabineindretninger.

Kabinen er rummelig og flot, i lækre materialer og med fokus på funktionaliteten. I førersiden består instrumentgruppen af en 12,3" indstillelig TFT-digital skærm (modelafhængig), der viser de udvalgte kørselsoplysninger i førerens synsfelt. De omsluttende sæder, hvis høje stilling giver et godt overblik over vejen, fuldender indtrykket af sikkerhed og komfort.

C5 Aircross byder på den allernyeste teknologi med 20 hjælpefunktioner til kørslen, såsom bl.a. Active Safety Brake, aktiv vejstribealarm, adaptiv fartpilot, udvidet skiltegenkendelse med hastighedsanbefaling og automatisk skift mellem nær- og fjernlys. Herudover byder C5 på flere online kommunikationsteknologier. Heriblandt Citroën Connect Box med Nød-& vejhjælpspakke og trådløs lader til Smartphone.

Den nye C5 Aircross fås med benzinmotor på 130 eller 180 HK, hvor sidstnævnte som standard er med 8-trins automatgearkasse. På diesel-siden kommer den ligeledes med 130 og 180 HK med mulighed for automatgear på den 130 hestes version og hvor det er standard på den 180 hestes udgave.

Priserne starter fra 269.990 kr. for en C5 Aircross PureTech 130 Aspire.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0