AnnonceLuk annonce




Danmarkspremiere på den nye Passat

09-09-2019

Volkswagen Kalundborg præsenterer den helt nye Passat i den kommende weekend d. 14. og 15. september. Foto: Jens Nielsen

Den 14. og 15.september slår Volkswagen Kalundborg dørene op til Danmarkspremiere på den nye Passat. Nyeste aftapning af Danmarks populæreste firmabil byder på et væld af højteknologiske nyheder som online infotainmentsystemer og Travel Assist.

I Danmark har Passat fire år i træk været den mest solgte bil i det, der populært kaldes for firmabilsklassen. Forventningerne er derfor skruet i vejret til den nye Passat, men den er gennemgribende opdateret og klædt på til at føre succesen videre.

Wolksvagen Kalundborg inviterer til åbent hus d. 14. og 15. september, begge dage mellem kl. 11 og 16, hvor alle interesserede er velkommen til at kikke forbi for at se nærmere på den helt nye Passat.

Volkswagen har finpudset Passats design og givet den et mere karakterstærkt udtryk både i sedan- og stationcar-versionen. For- og bagkofanger, kølegitteret og Passat-logoet, der nu er placeret midt på bagklappen, er alt sammen blevet redesignet og giver bilen et mere raffineret udseende. Under det redesignede ydre gemmer Passat på en stribe innovative teknologiske nyheder, der gør den mere digitaliseret, sikker og komfortabel.

IQ.DRIVE er betegnelsen for den nye paraply, der dækker over Volkswagens omfattende udvalg af assistentsystemer, og her repræsenterer Passat et nyt højdepunkt. Det er den første Volkswagen med Travel Assist, der er i stand til at levere delvis automatiseret kørsel fra 0 til 210 km/t. Nyt er også Emergency Steering Assist, der via bremserne forbedrer sikkerheden ved pludselige undvigende manøvrer, og de nye IQ.LIGHT-LED matrix-forlygter (ekstraudstyr) optimerer lyset under alle forhold og øger både sikkerhed og komfort ved kørsel i mørke.

Tredje generation af Modular Infotainment Matrix (MIB3) introduceres sammen med den nye Passat. Disse nye infotainmentsystemer er permanent online, da de er udstyret med en integreret online tilslutningsenhed (OCU) komplet med SIM-kort som standard. Ud over forbedrede navigationsrelaterede tjenester med information i realtime giver det også adgang til musikstreamingstjenester, internetradio og mulighed for et oprette et wifi-hotspot, så passagerernes smartphone eller tablets kan kobles til internettet.

Hardware og software i MIB3-infotainmentsystemet skaber en digital forbindelse med Passats nye Digital Cockpit. Det digitale instrumenthus er blevet markant forbedret med flottere grafik, og en række forskellige funktioner er blevet optimeret og løftet til et helt nyt niveau. 

En nyhed blandt drivlinjerne i den nye Passat er den nyudviklede 2,0 TDI EVO en yderst effektiv turbodieselmotor med en effekt på 110 kW / 150 PS, der producerer 10 g/km mindre CO2 sammenlignet med den tilsvarende motor i forgængeren. 2.0 TDI Evo er forløberen for en ny generation af dieselmotorer. Motorprogrammet omfatter også tre TSI-benzinmotorer med 110 kW / 150 PS, 140 kW / 190 PS og 200 kW / 272 PS samt tre TDI-dieselmotorer, der yder henholdsvis 88 kW / 120 PS, 140 kW / 190 PS og 176 kW / 240 PS. Alle TSI- og TDI-enheder opfylder kravene i Euro 6d-TEMP-emissionsstandarden. Derudover er alle motorer i den nye Passat -  både benzin- og dieselmotorer - udstyret med partikelfilter.

Den nye Passat introduceres med et stort og alsidigt udvalg af modelvarianter, der kan tilfredsstille en bred kundegruppes behov til en bil i denne klasse.

Det omfattende modelprogram byder bl.a. på de nye eksklusive PLUS-modeller, der har endnu mere standardudstyr som 7-trins DSG-gear, Light Assist, bakkamera, sidespejle med el-klapfunktion, opvarmet forrude og Mobiltelefonforberedelse med induktiv opladning. PLUS-modellerne koster fra 373.395 kr. for en 4-dørs 150 hk Passat Business 1,5 TSI DSG til 579.995 kr. for en 272 hk Passat Elegance Variant 2,0 TSI DSG 4MOTION. 

Passat er en af de mest populære modeller, når danskerne skal vælge firmabil. Her står den nye Passat også stærkt med attraktive beskatningerpriser. To af de mest populære modeller er en Passat 150 hk 1,5 TSI DSG Variant Business PLUS, der har en beskatningsværdi på 334.995 kr. og en Passat 150 hk 2,0 TDI DSG Variant Elegance PLUS til 369.995 kr.

Nyd frisk kaffe og lækker chokolade, sammen med nye, opdaterede Passat den 14. og 15. september hos Volkswagen Kalundborg.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0