AnnonceLuk annonce




Video: Danmarkshistorien på en time

08-05-2019

Foto og video: Jens Nielsen

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Onsdag aften spillede og sang Sigurd Barrett sammen med Copenhagen Phil og 250 elever fra flere skoler i Kalundborg i Kalundborghallen, og klapsalverne var store fra publikum. 

Én af Danmarks mest folkekære entertainere, Sigurd Barrett, spillede og sang onsdag aften sammen med symfoniorkesteret Copenhagen Phil, elever fra Musisk Skole Kalundborg, der spillede med i orkesteret, og ca. 250 børn fra Hvidebækskolen, Kalundborg Friskole, Tømmerup Friskole- og efterskole samt Nyrupskolen. Sammen formidlede de Danmarkshistorien, og klapsalverne fra de næsten 500 tilskuere var store.

Alle børnene på scenen var fint iklædt rød/hvide farver, da det jo var en musisk formidling af Danmarkshistorien, og Sigurd Barrett leverede i den grad varen, ligeså gjorde symfoniorkesteret og de mange dygtige børn. 

Publikum klappede af de fine sange, som alle børnene kunne udenad, grinede, når Sigurd Barrett lavede jokes, og sang med, sammen med de mange børn i koret, når han opfordrede til det. Sigurd Barrett talte om alt lige fra Egtvedpigen, Gravballemanden og de gamle danske konger til Fleggaard, mobiltelefoner og Facebook. Han talte om krig, slaveri, stemmeret og kærlighed. Han talte om fortiden, og han talte om nutiden, og når han ikke spillede og sang, blev Danmarkshistorien formidlet med humor.

”Her er der ingen partilederdebat , men derimod enevælde, og dermed en stram kurs,” sagde Sigurd Barrett, og publikum morede sig. Han gik rundt med gevær og sværd, og til slut sin mobiltlf.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
11655