AnnonceLuk annonce




Danmarks største roelygteoptog og juletræstænding

22-11-2016

På fredag tændes det store juletræ på Bytorvet i Gørlev. Arkivfoto Jens Nielsen

Af Jens Nielsen jens@tv-kalundborg.dk

Danmarks største roelygte optog kan opleves fredag sidst på eftermiddagen hvor julen for alvor kommer til Gørlev og det store juletræ på Bytorvet tændes.

Sidste år deltog over 300 børn i det store roelygte optog gennem Gørlev by, med start fra Gørlevhallen, og sådan bliver det også i år, ”det bliver Danmarks største roelygteoptog”, siger formanden for Gørlev Handels- og Erhvervsforening, Dan Hansen.

Alle børnehaver i området omkring Gørlev har fået udleveret roer og andre interesserede kan hente en gratis roe i XL-Byg i Gørlev.

På fredag klokken 17 starter det store optog fra hallen med Holbækgarden og julemanden i spidsen, med i optoget er også Gørlevafdelingen af Vestsjællands Brandvæsen (hvis de ikke er ude og slukke brand), de Grønne Pigespejdere, heste fra foreningen Frieser øst, og så selvfølgelig alle børnene med roelygter.

Når det flotte optog når frem til Bytorvet tænder julemanden det store juletræ fra toppen af brandvæsenets store lift inden der bliver tale af Anja Steenberg, leder af børnehaven Mælkebøtten Svallerup.

Bliv tilmeldt vores nyhedsbrev og få en e-mail hvergang der er nyt på TV-Kalundborg.dk, KLIK HER

De fem bedste roelygter præmieres med gavekort og der er godteposer og sodavand til alle børnene og Sparekassen Sjælland fra Høng sender medarbejdere til Gørlev for at serverer gløgg for de voksne, 6. klasse fra Gørlev skole vil sælge pølsehorn og pizzasnegle.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0