AnnonceLuk annonce




Danmarks klogeste klasse er måske fra Kalundborg Kommune

04-12-2019

De elever der ikke var med på scenen heppede på kammeraterne. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Jagten på Danmarks klogeste klasse er i dag gået i gang, lokalt var 12 forskellige 6. klasser med i kampen, og måske findes landets klogeste klasse lokalt i Kalundborg Kommune. Team de kloge ugler er videre til den regionale finale efter dagens dyst.

Kampen om at blive ’Danmarks klogeste klasse’ gik i gang i dag torsdag i Kalundborghallen, hvor kommunes 6. klasser skulle dyste i den store videns quiz ’Smart Parat Svar’. I alt deltager godt 500 elever fra hele landet om den eftertragtede titel.

Lokalt kom deltagerne fra Rynkevangskolen, Raklev Skole, Skolen på Herredsåsen, Løve Skole, Kalundborg Friskole, Svebølle Skole, Nyrupskolen, Bregninge-Bjergsted Friskole og Buerup Skole.

Det var emner som f.eks. Danmark i krig, nye film, spis naturen, e-sport, topsport 2019, hekse i Harry Petter, slikmund og udeliv, som der bl.a. skulle dystes i, deltagerne kunne vælge mellem 24 forskellige kategorier.

Det blev klassen 'Team de kloge ugler' fra Nyrupskolen som blev lokal vinder, og dermed går videre til den regionale runde.

Her tørner de dygtigste klasser fra hele regionen sammen for at dyste om en plads i den store finale. Den regionale runde finder sted i Korsør onsdag den 15. januar 2020.

Kampen om den endelige titel og en præmie på 10.000 kroner udspiller sig onsdag den 5. februar 2020 i Magasinet i Odense. Finalen afholdes i samarbejde med alle 8 TV2-regioner, der vil følge dysten tæt.

Baggrund

Smart Parat Svar er en national læse- og videns quiz, der har eksisteret siden 2005.  Konkurrencen har til hensigt at styrke elevernes lyst til at læse ved at sætte fokus på samarbejde og almen dannelse. Quizzen tager udgangspunkt i et bredt udsnit af skøn- og faglitteratur og hylder bogorme, læseheste og kloge Åger – og viser, at det er sejt at være klog!



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
14448