AnnonceLuk annonce




Igen ´Damefrokost´ i Tømmeruphallen

09-10-2018

Der plejer altid at være højt humør til 'Damefrokosten'. Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Billetsalget er godt i gang til dette års ’Damefrokost’ i Tømmeruphallen, en aften hvor veninderne mødes og har en fest.

Endnu engang er TGU (Tømmerup Gymnastik og Ungdomsforening) klar med ’Damefrokosten’, en fest hvor veninderne slår sig løs med fest, god mad, musik og ikke mindst dans på bordene. Festen foregår som altid i Tømmeruphallen hvor Tømmeruphallens Cafeteria er klar med, velkomst, lækker buffet og kaffe og kage.

’Damefrokosten afholdes i år, lørdag den 27. oktober fra kl. 16.30 til 01. Fra klokken 21 er der også adgang for mænd.

Musikken leveres af DJ Sommer, og Jimmy Sørensen er igen aftenens konferencier, og er klar til endnu en omgang ’Damefrokost’. Han plejer hurtigt at få de feststemte damer op af stolene, og sørger for konkurrencer, lege og ’syng med’ sange.

I lighed med tidligere er det frivillige mænd fra TGU som står for serveringen.

Guldtema

Sidste år var temaet sølv, så det er helt naturligt at dette års tema er guld. Tømmeruphallen pyntes flot op og arrangørerne håber at de feststemte kvinder møder op i guld.

”Det er selvfølgelig ikke et krav at man møder op i guld, men det kunne være festligt hvis mange fulgte opfordringen,” fortæller Trine Werth, der er tovholder på ’Damefrokosten’.

Ud over musik, kølige drinks og god mad er der også mulighed for at få taget et flot gruppebillede sammen med veninderne allerede når ’damerne’ kommer til festen.

Billetsalget til ’Damefrokosten’ er godt i gang, men der kan stadigvæk køres billetter hos Dagli ’Brugsen i Tømmerup, Dagli’ Brugsen i Raklev samt på ’nettet’, klik her



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0