AnnonceLuk annonce




Da fjernvarmen kom til Kalundborg

15-04-2021

Af journalist Sonja Husted Rasmussen

Kalundborgenserne kom ind i varmen, men socialdemokraterne kom ud i kulden og mistede et mandat.

Sammen med byfornyelsen var fjernvarmen et af de store projekter i borgmester Aage Brejnrods borgmestertid.

Indførelsen af fjernvarmen førte til en politisk strid, der blev vundet af socialdemokraterne. Venstre ville ikke være med.

- Vi troede, måske lidt letsindigt og overbevist af teknikerne, at det kunne betale sig. Fjernvarmen ville være en fordel for alle, og folk ville komme væltende og melde sig ind, husker forhenværende borgmester Aage Brejnrod, der i dag ikke nyder godt af den Kalundborg-fjernvarme, han var med til at indføre. Han nyder sit otium i Københavns Nordvestkvarter.

Det gik også godt med kundetilslutningen indtil 50-55 pct. havde meldt sig. Så stoppede tilgangen. Samtidig skete der det, at dollarkursen, som havde ligget på 5,85, da Kalundborg havde optaget lånet, pludselig steg til det dobbelte imod alle forudsigelser. Kalundborg havde gennem Den vesteuropæiske Investeringsbank optaget lånet til fjernvarmen i dollars, yen og schweizerfranc.

Betingelsen var, at det projekt, lånet skulle bruges til, kunne hæve levestandarden, og det kunne fjernvarmen.

Den stigende dollarkurs betød, at lånet blev meget dyrere end beregnet, og derfor kunne fjernvarmeprojektet ikke holde budgettet.

I samme periode havde staten pumpet millioner af kroner ind i kommunerne, som borgerne kunne søge som tilskud til isolering. Derfor blev der brug for mindre varme, og beregningerne af fjernvarmeforbruget holdt ikke, fordi varmetabet blev formindsket.

1.000 vrede borgere

Aage Brejnrod husker et møde med masser af vrede borgere, der var stærkt utilfredse med, at fjernvarmen var blevet dyrere end lovet og følte sig snydt.

1.000 mennesker blev beværtet med kaffe og ostemad, og Brejnrod forklarede det økonomiske og måtte erkende, at de afgivne løfter ikke kunne indfries, fordi forudsætningerne var ændret drastisk.

I starten var tilslutningen til fjernvarmen frivillig, men på grund af fordyrelsen, måtte Kalundborg Byråd indføre tvungen tilslutning. Også det gjorde folk vrede, og med rette siger Brejnrod i dag.

Hans argument til de stærkt utilfredse borgere var, at gjorde man ikke tilslutningen tvungen, ville forbrugerne komme til at betale fordyrelsen alligevel. Det endte med, at det gik op for dem, at hvis flere blev tvunget med, ville fjernvarmen blive billigere for alle.

Borgerne gik, tror jeg, nogenlunde beroligede fra mødet, siger Brejnrod:

- Og vi fik da et stabilt fjernvarmeanlæg, og det tror jeg ikke nogen har fortrudt, siger Brejnrod, hvis konklusion i dag er: Det var et fremragende projekt.

Kalundborg som krigszone

Det var dog vanskeligt at se, da det hele startede med opgravninger over hele Kalundborg. Som det første sted med tilsvarende projekter blev rørene nemlig lagt ned på én gang i hele byen, så Kalundborg lignede et månelandskab eller en krigszone med skyttegrave i et par år. De forretningsdrivende var stærkt utilfredse, for kunderne havde meget svært ved at nå frem til butikkerne.

Eksplosion

Og det var ikke det eneste problem. Et par månederne inde i projektets gennemførelse skete der en eksplosion inde i en af byens restauranter. En af radiatorerne eksploderede, og den daværende borgmester blev kaldt til katastrofemøde på borgmesterkontoret. Der var frygt for, at hele systemet var ved at bryde sammen.

En jurist fra et københavnsk advokatkontor blev hyret, og det viste sig, at lodningerne ikke var i orden. Den tilkaldte ekspert dekreterede omlodning og fotografering af alle lodninger, også de fremtidige. Den fremgangsmåde dannede skole i andre kommuner, så de ikke selv behøvede at gøre lignende erfaringer som Kalundborg.

Alle de smede, der skulle foretage lodninger, skulle gennemgå et specialkursus i lodning. Et sådant kursus blev oprettet i Kalundborg som led i bestræbelserne på at få gang i beskæftigelsen.

Vælgernes hævn

I dag synes Aage Brejnrod, at ”vi kom helskindet igennem det”, men han og hans parti måtte bøde for fjernvarmeproblemerne.

Ved det følgende valg mistede Socialdemokratiet et mandat, men da SF til gengæld kom ind med to mandater, kunne det røde flertal bevares også i perioden 1982-1986, Brejnrods anden borgmesterperiode.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0