AnnonceLuk annonce




Cyklist påkørt af ældre mand

31-08-2016

Modelfoto.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

En cyklist blev i går aftes påkørt af en ældre mand, der efterfølgende er mistænkt for at være spirituspåvirket, og derfor kortvarig blev tilbageholdt, så man kunne få taget en blodprøve.

I går omkring lidt før kl. 19 rykkede ambulancepersonale og politiet ud til et færdselsuheld på Kirkebakken i Viskinge ved Svebølle, da en cyklist var blevet påkørt.

Det viste sig, at en 71-årig mand fra Svebølle under kørsel i sin personbil i vestlig retning blev blændet af solen. Han så derfor ikke en cyklist, der cyklede i samme retning, og som han derfor ramte. Cyklisten blev bragt til skadestuen til kontrol, men var sluppet fra uheldet uden egentlig personskade.

Bilisten mistænktes imidlertid for at være spirituspåvirket under kørslen, hvorfor han kortvarigt blev anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol i blodet.

Hvorvidt bilisten var spirituspåvirket vides først, når Midt- & Vestsjællands Politi får svar på blodprøven, hvilket typisk tager 10 arbejdsdage.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0