AnnonceLuk annonce




Hårdt arbejde gav 170.000 kroner

05-12-2020

Af Jens Nielsen

Lørdag formiddag var der Tour 2020 på Solskinspladsen i Kalundborg, hvor det handlede om at samle så mange penge som muligt ind til ungdomsarbejdet i KGB. Det lykkedes de otte friske ryttere at samle 170.000 kr. ind til formålet.

På Solskinspladsen i Kalundborg var der i lørdag formiddag stillet otte spinning cykler op. Tre friske kvinder og fem mænd havde meldt sig til at cykle Tour 2020 i den gode sags tjeneste. Det er 17. gang, at man cykler Tour de KGB, og de otte ryttere havde tilsammen 85 sponsorater, der samlet betaler 170.000 kr. til klubben.

Hver sponsor havde lovet at betale 50 kroner for hver kilometer, dog maksimalt 40. Det vil sige, at hver sponsoraftale kunne udløse 2.000 kroner - hvis vel at mærke det lykkes at tilbagelægge 40 kilometer på den time, Tour 2020 varede.

Samtlige ryttere trådte hårdt i pedalerne og alle nåede mere end 40 kørte kilimeter, bedst gik det for Thomas Aunsbak fra Multi-Tech, der cyklede 53,6 kilometer.

De otte ryttere fik sammenlagt cyklet 378 kilometer.

Udover Thomas Aunsbak fra Multi-Tech, cyklede også Lars Bo Kristensen fra Beierholm, Mathias Lykke fra Hans Frederiksen A/S, Kim Thyme fra Raklevsmeden, Tonny Calver fra Meny, Monica Jackson fra Dragsholm Sparekasse, Lea Gansted fra Nordvestnyt og Bo Jensen fra KGB


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0