AnnonceLuk annonce




Cykeltur i Kalundborg

05-10-2018

Modelfoto.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Den 10. oktober er det Verdens Mentale Sundhedsdag. En dag, hvor der sættes fokus på betydningen af mental sundhed og trivsel for alle mennesker. Idrætsforeningen Sund Stil fejrer dagen med en hyggelig cykeltur.

Verdens Mentale Sundhedsdag skal både være med til at sætte fokus på og aftabuisere psykisk sårbarhed, men også at alle mennesker har brug for at gøre noget, for at trives og bevare mental sundhed. I Kalundborg Kommune fejrer Idrætsforeningen Sund Stil dagen med en cykeltur, målet med turen er at få en sjov dag, opleve området fra dets bedste side, og ikke mindst sætte fokus på mental velvære.

Cykelturen er på 10 km rundt i Kalundborg. Cykelturen er for både voksne og børn, og cykelhjelm er et krav. Deltagelse i turen sker på eget ansvar.

Alle tilmeldte mødes på pladsen ved biblioteket i Kalundborg onsdag den 10. oktober kl. 10. Det er gratis at cykle med, og alle er velkomne til at deltage. Man kan læse mere og tilmelde sig på www.cykeltur101010.dk



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0