AnnonceLuk annonce




Cykelstier.

26-01-2018

Læserbrev: 

Igen må jeg erklære mig enig med kommunalbestyrelsesmedlem Danielsen fra Enhedslisten. Det drejer sig om kommunens prioritering i forbindelse med en cykelsti til mange millioner kroner ud til Røsnæs.

Da man ikke kunne få statsstøtte til opgaven, har man åbenbart besluttet at grave dybt ned i de kommunale lommer for at finansiere dette projekt. Jeg er absolut tilhænger af flere cykelstier og under gerne beboerne på Røsnæs en også, men lige pt. mener jeg, man først skulle få løst efterspørgslen på løsning af de trafikfarlige skoleveje i kommunen.

Jeg tror, mange undre sig over denne prioritering, som vel mest kan opfattes som et turistfremstød.

I al beskedenhed har vi alene i mit område i Gl. Bjergsted Kommune mindst to veje, som akut burde få en cykelsti, inden man poster mange millioner ud på cykelsti til Røsnæs.

I min gamle kommune (Bjergsted Kommune) har vi i snart mange år ved passende lejligheder bedt om en cykelsti mellem Svebølle og Viskinge. I vores Svebølle Lokalråd har vi for mere en to år siden indsendt et flot projekt om dette.

Vejen mellem Viskinge –Svebølle er trafikfarlig skolevej belastet af meget og tung trafik hele døgnet. Hver dag valfarter masser af børnefamilier cyklende og gående til og fra den store børneinstitution beliggende i Viskinge, ligesom der cykles til og fra skole i Svebølle eller til og fra konfirmandforberedelse til præstegården i Viskinge.

I Havnsø har man i mange år ønsket en cykelsti til skolebørnene fra Havnsø til Føllenslev, hvor børnene daglig skal til og fra Firhøjskolen. Der er cykelsti fra Føllenslev til Firhøjskolen, men der mangler altså akut en forbindelse mellem Havnsø og Føllenslev. Der er sikkert mange eksempler i kommunen på samme problemstillinger, så hvorfor ikke bruge de mange penge på disse trafikfarlige skoleveje og vente med motionscykelstier og turistfremstød til vi har fået sikret vores skolebørn.

Gert Larsen, Kommunalbestyrelsesmedlem (løsgænger) Kalundborg Kommune.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0