AnnonceLuk annonce




Cykelløb aflyst

04-05-2021

SuperBrugsenløbet plejer at have start midt i Gørlev, men sådan bliver det ikke i år. Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Superbrugsløbet i Gørlev, som skulle have været kørt pinselørdag, er aflyst.

Alt var klar til dette års motionscykelløb SuperBrugsenløbet i Gørlev, lørdag d. 22. maj, men grundet corona restriktioner må arrangørerne nu aflyse.

”Vi var helt klar og vi har også fået alle tilladelser, men i forhold til retningslinjerne fra politiet kan vi ikke sende mere end 50 af sted ad gangen, men vi er bare bange for, at der lige pludselig står mere end 100 mennesker, og jeg ved godt hvem der får bøden,” fortæller Peter Henriksen, Event4Cykling, som er arrangør af cykelløbet sammen med SuperBrugsen i Gørlev.

”Og så er det et socialt arrangement hvor deltagerne mødes og hygger sig bagefter, og det ville jo slet ikke være muligt, derfor har vi taget beslutningen og aflyser, og så kommer vi tilbage på den store klinge til næste år,” fortsætter Peter Henriksen.

Omkring 250 motionscykelryttere plejer at deltage i løbet, og 80 deltagere var da også allerede tilmeldt. De får nu deres deltagergebyr retur fra DGI.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0