AnnonceLuk annonce




Politiet på coronapatrulje i Kordilgade

05-05-2020

Lokalbetjent Peter Holm i Kordilgade, her sammen med formand for Vores Kalundborg, Glenn Swärd. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Alle må være ansvarsbevidste og følge de retningslinjer, som Statsministeriet og andre myndigheder anbefaler. Det gælder også byens forretninger, derfor har lokalbetjent Peter Holm været rundt i forretningerne for at se om alle følger retningslinjerne.

Peter Holm og kollegaer på Lokalpolitistationen i Kalundborg, har flere gange været på fodpatrulje i Kalundborg for at tilse om forretningerne følger reglerne for ikke at øge smittespredningen af Coronavirus. Og overordnet ser det godt ud.

Lokalbetjentene er blevet pålagt en forstærket indsats, som er forankret i tre spor:

· Tilsyn ved både store og små butikkers overholdelse af retningslinjerne med konsekvent reaktion på eventuelle overtrædelser.

· Tilsyn ved lokaliteter, hvor mange mennesker er forsamlet med henblik på kontrol og konsekvent reaktion på overtrædelse af forsamlingsforbundet.

· Etablering og konsekvent reaktion på overtrædelse af - opholdsforbud på begrænsede områder, hvor det har vist sig at være vanskeligt eller umuligt at håndhæve forsamlingsforbud.

Og hvis forretningerne mod forventning ikke overholder de retningslinjer, som er udstukket, er lokalpolitiet blevet pålagt at udfærdige bødeforlæg.

”Overordnet ser det rigtigt fint ud, lige som de andre gange jeg har været gennem gaden, forretningerne er virkelig med på, at det er vigtigt at overholde reglerne,” fortæller Peter Holm efter mandagens tur gennem Kordilgade.

”En del af det, at komme gennem gaden, er også hvis der er nogen som ikke helt kan finde ud af reglerne om at forsamles,” siger lokalbetjenten.

Peter Holm har en enkelt gang måtte vejlede kunder og indehaver på et pizzeria om, at maden ikke må spises ved bordene uden for, og derfor skal bordene fjernes eller spærres af, og det er de så blevet.

Mere liv i gaden

Formand for Vores Kalundborg, Glenn Swärd, var mandag med rundt på patrulje, og kan konstatere at der efterhånden er ved at blive mere normale tilstande i Kordilgade, der kommer mere og mere handel i butikkerne og flere kunder i gaden.

”Det går klart den rigtige vej selv om der er et stykke tid endnu inden alt er normalt, men jeg har da selv oplevet dage hvor jeg tænker, vi er da tilbage til normale tilstande igen,” siger Glenn Swärd.”



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0