AnnonceLuk annonce




Containervis af egne køleskabe lander hos Punkt1

14-06-2021

Der er omkring 140 køleskabe i hver container som lander hos Punkt1 i Kalundborg. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Otte store containere med køl-frys skabe lander hos Punkt1 i Kalundborg inden for det næste år. Køl-frys skabe som Jesper Abkjær Petersen og Steen Jensen har fået produceret kun til dem.

Medarbejderne hos Punkt1 i Kalundborg er godt i gang med at tømme en stor 40 fods container for køl-frys skabe bag Punkt1 på Stejlhøj i Kalundborg. I alt 140 skabe.

Den store container er blot en af i alt otte containere som lander hos Punkt1 inden for det næste år med køl-frys skabe. Skabe som er produceret kun til de to hvidevarekøbmænd Jesper Abkjær Petersen og Steen Jensen.

”Køl-frys skabe med 125 cm og 145 cm i højden er nogen af de mest producerede køleskabe, nu er der så sket det, at køl-frys skabe fra Electrolux er udgået i Danmark. De nye skabe bliver nu produceret i Kina og her går lågen ud over kabinettet og så passer de ikke til indbygning. Nu har vi så fundet en model hos Vestfrost som vi så får produceret kun til os,” forklarer Steen Jensen, mens der bliver båret køleskabe ud af containeren og sat ind på lageret, klar til salg i Jesper Abkjær Petersen og Steen Jensens Punkt1 forretninger rundt om på Sjælland.

”Du kan se at modelnavnet ender på SJ, det betyder Steen og Jesper,” forklarer Steen Jensen.

De mange køl-frys skabe som nu er på vej til Kalundborg er produceret hos Vestfrost i Tyrkiet.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0