AnnonceLuk annonce




Cigaretskod satte ild i sommerhus

30-07-2020

Af Jens Nielsen

Der skete store skader på et sommerhus efter en brand natten til torsdag. Brandårsagen skyldes et cigaretskod smidt i en askespand.

Vestsjællands Brandvæsen sendte mandskab afsted fra stationen i Snertinge til Toldervej i Havnsø kl. 01.18 natten til torsdag, hvor meldingen lød på ild ved døren i et sommerhus.

Da brandfolkene kom frem, havde branden bredt sig til facaden og tagkonstruktionen, så der er store skader på sommerhuset efter nattens brand ,og husets beboer er efterfølgende blevet genhuset.

I følge indsatsleder ved Vestsjællands Brandvæsen, Jan Clausen, havde beboeren smidt et cigaretskod i en askespand uden for døren tidligere på aftenen, og det er her branden er startet.

Brandslukningen blev besværliggjort af, at der på sommerhuset var lagt et ståltag oven på de almindelige tagplader. Dels holder stålpladerne på varmen, samtidig med, at det tager lang tid at skille ad.

Brandfolkene var ført færdige kl. 04 før brandbilerne kunne returnere til stationen.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0