AnnonceLuk annonce




Champagnepropperne sprang hos Punkt1

02-12-2020

Punkt1 i Kalundborg har modtaget en Gazelle fra Dagbladet Børsen. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Punkt1 i Kalundborg er i år blevet hædret med en Gazelle-pris fra Dagbladet Børsen.

Der var god grund til at lade champagnepropperne springe hos Punkt1 i Kalundborg onsdag eftermiddag.

Indehaverne Steen Jensen og Jesper Abkjær Petersen har netop modtaget en Gazelle fra dagbladet Børsen, og det skulle naturligvis fejres med både champagne, balloner og bordbomber.

En Gazelle er en virksomhed, som i løbet af fire regnskabsår hvert år har haft positiv vækst og samlet set mindst fordoblet omsætningen over de fire år. 

Det er 12 år siden at Steen Jensen og Jesper Abkjær Petersen overtog Punkt1 på Stejlhøj i Kalundborg, men altså første gang makkerparret modtager en Gazelle, som de med rette, er stolte af.

Steen Jensen og Jesper Abkjær Petersen ejer også Punkt1 i Gørlev, og købte ligeledes lampeforretningen ved siden af Punkt1 i Gørlev for halvandet år siden. I foråret kom også Expert indover, da de etablerede en sådan i samme forretning således, at der nu er tre forskellige forretninger på adressen i Gørlev, men under samme tag. Derudover ejer de Punkt1 og Expert i Ringsted og Asnæs samt en Punkt1 i Slagelse.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0