AnnonceLuk annonce




Café Dyrehøj klar med lækker mad til både jul og nytår

19-11-2020

Af Jens Nielsen

Café Dyrehøj på Dyrehøj Vingård er klar med et helt nyt frokostkort samt mad ud af huset til både jul og nytår. Fredag d. 11. december bydes der også på juletapas familystyle.

Tina Thrysøe, forpagter på Café Dyrehøj på Dyrehøj Vingård, og det øvrige personale har løbet rigtigt stærkt hele sommeren og en god del af efteråret, der har i den grad været ’kunder i butikken’, typisk til lækker frokost både ude og inde.

”Vi oplever heldigvis stadig at folk kommer til en frokost, og lige nu har vi lavet et helt nyt menukort som er juleinspireret,” fortæller Tina Thrysøe.

Frokostkortet byder bl.a. på retter som Ølsild med kapersbær og rødløg, Pankofriteret torsk med citronmayo og syltede tyttebær, Røget andebryst med grønkålspesto, og der er selvfølgelig også noget til den søde tand. Der kan frit vælges mellem fire og op til otte rettet fra kortet. Frokosten kan nydes hos Café Dyrehøj, men leveres også ud af huset, endda i en coronavenlig udgave, hvor maden anrettes som kuverter.

Frokostmenuen serveres fra torsdag til og med søndag.

Café Dyrehøj serverer også en kop kaffe, og helt frem til jul serveres der lækre hjemmelavede vafler og et glas gløgg.

Åbent 2. og 3. juledag

Café Dyrehøj byder også på en række spændende arrangementer, bl.a. d. 11. december kl. 18, hvor der bydes på juletapas familystyle med hele 11 retter. Tina Thrysøe opfordrer til at bestille bord til arrangementet.

Café Dyrehøj åbner også dørene til julefrokost både 2. og 3. juledag, hvor manden bliver serveret ved bordene, her er det også nødvendigt og bestille bord på forhånd.

Nytår skal fejres med god mad

Årets sidste aften plejer gerne at betyde ekstra dejlig mad, og det kan Café Dyrehøj levere. I år står menuen på Rimmet kammusling med jordskokkecreme, æbler og hasselnødder, samt brød, Ribeye med glaseret beder/gulerødder, stegte kartofler med vesterhavsost og svampeglace og Mandeltærte med hvid chokolade og citron. Dertil kan tilkøbes små snacks og mellemretter. Nytårsmenuen tilbydes også i en vegetar variant.

”Vi plejer og have mange bestillinger til nytår, og de første bestillinger er da også allerede kommet,” siger Tina Thrysøe.

Café Dyrehøj har åbent torsdag - søndag fra kl. 11.00-16.00

Læs mere på caféens facebookside, klik her


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0