AnnonceLuk annonce




COVID-19: Stor forståelse for seneste tiltag

19-03-2020

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Midt- og Vestsjællands Politi beretter om, at borgerne i politikredsen har taget godt imod de seneste tiltag i forbindelse med Covid-19.

Politiet har i det forgangne døgn fået henvendelser fra borger, som ønskede vejledning om, hvordan de nye tiltag i forhold til Covid-19 skulle fortolkes. Politiet har været synligt til stede, og har givet råd og vejledning til borgerne. Nogen har kontaktet politiet, hvis de mente at reglerne ikke blev overholdt. Politiet har fulgt op på disse henvendelser, og har gennem dialog vejledt forretningsdrivende om reglerne. I enkelte tilfælde er politiet blevet gjort opmærksom på, at restauranter og grill-barer har holdt åben. Ved kontakt til stederne var der tale om udlevering af mad som take-away. Der er ikke blevet udsted nogen bøder i den forbindelse.

Stor forståelse fra borgerne

Borgerne udviser generel en stor forståelse for de nye tiltag, og retter sig efter myndighedernes anvisninger. 
Har man som borger eller forretningsdrivende har spørgsmål til, hvordan man skal forholde sig, kan man gå ind på myndighedernes fælles hjemmeside: www.coronasmitte.dk

Her findes svar på mange af de spørgsmål, borgerne måtte have om myndighedernes tiltag. Hvis man ikke finder svar her, kan man ringe til den fælles myndigheds hotline tlf.nr.: 7020 0233.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0