AnnonceLuk annonce




COVID-19: Restriktioner forlænges

07-12-2020

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Forsamlingsforbud og krav om mundbind forlænges indtil videre frem til den 28. februar 2021, og der kommer nye restriktioner i 38 af landets kommuner. Det er netop blevet meddelt på pressemødet mandag middag, hvor statsminister Mette Frederiksen (S), Søren Brostrøm, der er direktør i Sundhedsstyrelsen, Henrik Ullum fra SSI og sundhedsminister Magnus Heunicke meddelte danskerne, hvad der nu skal ske, hvad angår restriktioner i forbindelse med COVID-19, de næste måneder. Kalundborg er dog ikke en af de 38 kommuner, hvor der er nye restriktioner.

Kalundborg er ikke en af de 38 kommuner, hvor der nu er nye restriktioner i forbindelse med COVID-19. Dvs. børnene og unge kan fortsat komme i skole og gå til fritidsaktiviteter, jf. de nuværende restriktioner. Dog forlænger myndighederne det nuværende krav om mundbind og forsamlingsforbud frem til den 28. februar 2021.

De restriktioner, der trådte i kraft den 26. oktober (nogle restriktioner den 29. oktober) i år er altså stadig gældende for Kalundborg Kommune. Man skal dermed fortsat bære enten mundbind eller visir, når man går ind i en butik. Det samme gør sig gældende for supermarkeder, apoteker og alle offentlige bygninger. Ligeledes forholder det sig med forsamlingsforbuddet, der indtil videre løber frem til den 28. februar, hvor altså man må være samlet max. 10 personer i offentligt rum. Forbuddet gælder ikke på skoler og uddannelser. Det anbefales ligeledes fortsat, at man maksimalt samles 10 personer i private hjem – og at man maksimalt har kontakt med 10 udover sine kontakter i husstanden, på arbejdet, fritidsaktiviteter eller skole.

Grænsen er 50 personer ved aktiviteter på socialområdet for socialt udsatte børn og unge under 18 år. Det samme gælder for idræts- og foreningsarrangementer uden overnatning for børn og unge under 21 år. Ved udendørs bisættelser og begraveler hedder forbuddet ligeledes fortsat 50.

Salg af alkohol er fortsat forbudt efter kl. 22 i kiosker, tankstationer og supermarkeder. Barer, værtshus, caféer og restauranter skal også fortsat lukke kl. 22 på nær i de 38 kommuner, hvor restriktionerne bliver skærpet fra på onsdag. Men da Kalundborg Kommune ikke er en af de kommuner, er det altså stadig muligt at gå på restaurant, i biografen og at gå ned for at få en øl på de tlokale værtshus, så længe det foregår inden kl. 22.

I Kalundborg Kommune er der 57 som er blevet smitted med COVID-19 inden for de sidste syv dage.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0