AnnonceLuk annonce




Bykongen skuer ud over den by, han prægede

22-02-2021

Af journalist Sonja Husted Rasmussen

Jørgen Hagemann-Petersens gravsten står i et af Sct. Olai Kirkegårds lapidarier.

Artiklen om Jørgen Hagemann-Petersens sidste hvilested er den sidste i serien om borgmesteren, der fra 1954 til 1978 i så høj grad kom til at præge Kalundborgs udvikling: Handlekraftig, initiativrig, dynamisk, den rette mand til rette tid, imødekommende, elskværdig – og en til tider enerådende borgmester.

En god guide på turen ad Kulturstien på Sct. Olai Kirkegård er Peter Hermann, en af medarbejderne ved udarbejdelsen af det nye informationshæfte om kirkegården og kendt for sit store lokalhistoriske kendskab.

Han har en rigdom af historier om kirkegården og om de mennesker, der hviler der. Det har mange fået glæde af. Et godt eksempel er, at da kirkegårdspersonalet sidste år på grund af coronaen ikke kunne komme på den sædvanlige udflugt, blev Peter Hermann bedt om at være guide på en tur rundt på kirkegården og give medarbejderne en større viden om det område, hvor de har deres daglige arbejde – og sådan blev det til stor glæde for deltagerne.

Det fortæller Søren Juul, formand for Vor Frue Sogns menighedsråd og for Sct. Olais bestyrelse.

Selvfølgelig ved Peter Hermann også meget om Jørgen Hagemann-Petersens gravsten.

Peter Hermann fortæller:  Siden middelalderen er adgangen til Sct. Olai Kirkegård foregået gennem ”Kirkestræde” – nu kaldet Sct. Olaigade, hvor man via en smedejernslåge kommer til den ældste del af kirkegården.

Hvis man lige inden for lågen følger stien til højre, kommer man til ét af lapidarierne (samlinger af gamle sten) på Sct. Olai. Lidt oppe ad stien finder man gravstenen for J. Hagemann-Petersen.

Denne gravsten har en særlig historie!

Da Hagemann døde i 1982, havde han haft et ønske om at blive begravet i forældrenes gravsted på Sct. Olai Kirkegård. Det ønske blev opfyldt, og gravstenen blev naturligvis placeret på gravstedet.

Kortfattet inskription

På gravstenen står der blot: J. Hagemann-Petersen 10-5 1908  29-4 1982.

- Synes du ikke, der mangler noget? spørger journalist Niels Plaschke, der som en del af sit arbejde med at registrere gravsten skrev et stort antal biografier over kalundborgensere begravet på Sct. Olai, deriblandt over Jørgen Hagemann-Petersen.

Og Niels Plaschke besvarer selv spørgsmålet: - Der står ikke, at han var borgmester, og begrundelsen for ikke at skrive det på gravstenen var, at det var overflødigt, for det vidste alle jo!

Flytning til fællesgrav

I 1989 døde Jørgens hustru, Else Hagemann-Petersen. Ifølge familien var det Elses ønske, at hun skulle bisættes i fællesgraven på Sct. Olai Kirkegård, og det skete.

Samtidig havde Else udtrykt et ønske om, at Jørgen skulle hvile ved hendes side. Dette ønske blev opfyldt ved, at resterne af Jørgen Hagemann-Petersen blev gravet op, og disse rester blev bisat ved siden af Elses urne.

På Jørgen Hagemann-Petersens gravsted var gravfreden i mellemtiden udløbet, da fredningsperioden for forældrenes gravsted var udløbet. Det betød, at gravstedet ikke mere var ”aktivt”.

Jørgen Hagemann-Petersen var jo flyttet til fællesgraven, og fra familiens side var der ikke ønske om at bibeholde gravstedet, så derfor blev det nedlagt.

Hagemanns gravsten blev reddet

Gravstenen blev derfor overflødig, og den blev smidt til side i en stenbunke – formentlig til kassation.

Heldigvis havde kirkegårdslederen forståelse for, at det var en bevaringsværdig gravsten, så den blev reddet.

Nu er den placeret i lapidariet tættest på byen. Herfra kan Jørgen Hagemann-Petersen – via gravstenen – skue ud over sin by, som han har haft en så kolossal og fundamental betydning for.

Tak

Mange har bidraget med informationer om Hagemann-Petersen, og uden deres gavmildhed med oplysninger var denne serie ikke blevet til.

Derfor skal lyde en stor tak til: Aage Brejnrod, Palle Bruun Olsen, Peter Hermann, Søren Juul, Niels Plaschke og Ulla og Anders Villadsen. Artiklerne blev illustreret af nu afdøde fotograf Henry Frederiksens pletskud af udviklingen i Kalundborg netop i Hagemann-Petersens epoke.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0