AnnonceLuk annonce




Byggeriet af Station Øst er sat i gang

31-08-2018

Byggeriet af den nye Station Øst på Stejlhøj er sat i gang. Illustration: Bane Danmark

Af Jens Nielsen

Arbejdet med at opføre Station Øst på Stejlhøj er nu gået i gang. Bane Danmark begynder deres del af arbejdet sidst i september, men allerede nu er jordarbejdet startet til parkeringspladserne.

Bane Danmark går nu i gang med at bygge Kalundborg Station Øst, der kommer til at ligge tæt på Novo Nordisk, på det omkringliggende industrikvarter og i gåafstand fra rådhuset.

Kalundborg Øst Station, der åbner den 9. december, bliver placeret på den nordlige side af banen over for Novo Nordisk produktionsområder i udkanten af byen - cirka halvanden kilometer øst for Kalundborg Station.

Selve jordarbejdet til bl.a. parkeringspladserne i området er gået i gang, det er den del som Kalundborg Kommune står for, sammen med vejføringen til stationsområdet.



Stationen bliver enkelt opbygget med en perron med skilte, læskure, bænke og rejsekortstandere. Der bliver desuden en forplads cykelparkering, buslomme og taxiholdeplads, og umiddelbart nord for stationen bliver der anlagt en parkeringsplads med plads til omkring 100 biler.

Stationen skyder hurtigt op
Det tager kun godt to måneder at bygge Kalundborg Øst Station. Området, hvor stationen skal ligge, ryddes i september, og de første forberedende arbejder begynder den 30. september.

Byggeriet af perronen foregår i oktober, hvor sporet i en længere periode er spærret, og i november får stationen så al det nødvendige udstyr som eksempelvis belysning, skilte og rejsekortstandere, inden den står klar til åbning den 9. december.

I begyndelsen af april 2019 bliver stationen udstyret med en gangbro over sporet, så passagererne endnu lettere kan komme fra stationen og over i industriområdet.

Trafikken under byggeriet
En del af arbejdet kan gennemføres, mens togene kører på strækningen, men i følgende perioder vi det være nødvendigt at spærre for togtrafikken mellem Kalundborg og Svebølle.
•Fra søndag den 30. september til og med torsdag den 4. oktober (Aftenspærringer fra klokken 20.15)
•Fra søndag den 7. oktober til og med torsdag den 11. oktober (Aftenspærringer fra klokken 20.15)
•Fra fredag den 12. oktober klokken 20 til og med søndag den 29. oktober (Totalspærring)
•Fra torsdag den 4. april 2019 klokken 20 til og med søndag den 7. april 2019 (Totalspærring)

DSB erstatter togene med togbusser. Find din rejse på rejseplanen.dk
 



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0