AnnonceLuk annonce




Brødrene Damp besøger Reerslev Forsamlingshus

12-10-2019

kontakt@tv-kalundborg.dk

Lørdag den 19. oktober er der Comedy Show i Reerslev Forsamlingshus.

Brødrene Damp er et Comedy show med tre af Danmarks rablende underholdere, som kan opleves lørdag den 19. oktober kl. 20, når de kommer til Reerslev Forsamlingshus i Ruds-Vedby. 

Brødrene Damp består af tre entertainere, nemlig sanger og komiker, Søren Rislund, Øyvind Ougaard, kendt fra bl.a. Monrad & Rislund og Cirkus Nemo og trommeslager Kalle Mathiesen, der har chokeret og moret publikum i- og udenfor landet, med sit solo percussion- and looping show Kalles World Tour.

Brødrene Damp kombinerer deres særprægede humor med skøre indfald og tørre jokes, og spiller sange fra bl.a. Britney Spears, The Who, Frank Zappa og Hans Kurt, samt selvfølgelig eget originalt materiale. ”Livsbekræftende” er fællesnævneren for Brødrene Damps energiske optræden, og det bliver virkeligt sjovt.  

Tilmelding er nødvendig, og sker direkte til Reerslev Forsamlingshus til  Marianne tlf. 60 72 54 19 eller via elektronisk billetkøb på www.kalundborglif.dk

Arrangementet er en del af projekt Liv I Forsamlingshusene. Se flere arrangementer fra forsamlingshusene i Bibliotekets arrangementsmagasin, som kan hentes gratis på et af Kalundborg Kommunes biblioteker.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0