AnnonceLuk annonce




Bro underholder til Startparty

20-09-2018

Bro er hovednavnet når Juvi-klubben inviterer til Startparty.

Af Jens Nielsen

Den populære sanger Bro er hovednavn til Juvi Startparty, hvor også tre upcoming navne også skal underholde.

Den meget populære popsanger Bro, alias Kevin Andreasen, er hovednavnet når Juvi-klubben i Bredgade, Kalundborg, slår dørene op for efterårets ’Startparty’, torsdag d. 27. september fra kl. 19 til 21, for de unge mellem 12 og 14 år.

Bro stod bag hittet ”Hvor er du Bro?”, som fik platin i slutningen af 2016. Nummeret er blevet afspillet på Spotify 12,25 millioner gange, men han har også hittet med sangene ’Sydpå’, ’Glad’ og ’Ja’.

Juvi-klubben, steder hvor de unge fester, byder samme aften på tre unge upcoming navne, Adonis, Daniel Schulz og Tommy, så der er i den grad lagt op til at nu starter endnu en sæson i Juviklubben med masser af musik og gode oplevelser.

Fri entre

Entreen for at deltage i det store ’Startparty’ er blot 50 kr., men i hverdagen hvor Juvi-klubben tilbyder masser af god musik, bordfodbold, bordtennis, Play Station, brætspil, flippermaskiner, pool/billard, sodavandsbar med popcorn mm, er der gratis entre, med masser af muligheder for at hygge sammen med sine venner.

 



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0